| |
EuroLearning
tilbyder et omfattende udvalg af kurser på forskellige medier. Hvis du ikke har prøvet det før, har du måske en del spørgsmål om det avancerede system med levering af kurserne via Internet.
Denne side indeholder svar på nogle spørgsmål, som vi ofte bliver stillet.
Der vil komme flere spørgsmål og svar til, efterhånden som vi modtager kommentarer fra kunderne. Derfor opfordrer vi alle kunder til via e-post at indsende evt. forslag.
- Hvilke softwarekomponenter skal være installeret på computeren, før jeg kan bruge et online-kursus fra EuroLearning?
Det afhænger af, hvilken type kursus det drejer sig om. EuroLearning
tilbyder mange forskellige kursustyper i kataloget. Når et kursus startes, installeres de nødvendige softwarekomponenter (Plug-in eller Active-X) som regel automatisk på computeren, og du skal blot godkende installering af den pågældende software.
Evt. manglende komponenter hentes fra producentens eller EuroLearnings websted.
Afhængig af software og overførselshastigheden kan det tage temmelig lang tid.
Når komponenterne først er installeret, behøver du ikke at foretage dig yderligere i den forbindelse.
- Hvad koster de softwarekomponenter, der evt. skal installeres?
De komponenter, der bruges til EuroLearning,
er gratis.
- Hvilken type forbindelse kræves der?
Det afhænger af kurset. EuroLearning
tilbyder mange kurser, som kan benyttes via en 28 K-modemforbindelse.
Normalt anbefaler vi som minimum en 56 K-modemforbindelse til kurserne.
Bemærk, at det i høj grad er Internetforbindelsens kvalitet,
der afgør, hvordan overførslen fungerer.
Selv med identiske konfigurationer kan en forbindelses kvalitet variere meget,
afhængigt af hvor megen trafik der er på telefonlinierne.
- Hvilke browsere kan bruges til EuroLearning?
EuroLearning
benytter den nyeste teknologi. Derfor anvender vi en række løsninger, som
understøttes af de nyeste versioner af Netscape og Internet Explorer, som i øjeblikket er de to mest populære browsere.
De ældste versioner, der kan bruges, er:
Netscape version 4.7
MS Internet Explorer version 4.01
- Hvordan kan jeg kontrollere, om den nødvendige software er installeret på computeren?
Vi har oprettet en side, hvor du kan kontrollere, om konfigurationen opfylder kravene. Klik her for at åbne siden.
| |